Linse-Xpres kontaktlinser  
  
Forside/Om Linse-Xpres/Kontakt/Vores optikere/Min side/Glemt password
 
 
Forside / Kontaktlinseleksikon

Astigmatisme


Hvad er astigmatisme?

Astigmatisme kaldes i daglig tale for bygningsfejl. Astigmatisme er en synsfejl, der som regel er opstået fordi hornhinden krummer forskelligt i en retning (meridian) fra den retning (meridian), som den ligger vinkelret på. I det normale øje er hornhinden (cornea) ikke kugleformet. Den har to meridianer, der ligger vinkelret på hinanden, med forskellig krumning. Normalt er der en mindre forskel i de to krumninger. Man kalder det en fysiologisk krumningsforskel.

Hvis krumningsforskellen er større end den fysiologiske vil afbildningen af lyspunkter blive til streger. Dette kaldes astigmatisme. (på græsk betyder stigma: punkt. Så astigma betyder ikke-punkt)

Korrektion af astigmatisme: Et cylinderbrilleglas bryder kun lyset i én retning; vinkelret derpå bliver lyset ikke brudt. Korrektion af astigmatisme sker ved hjælp af et cylinderslebet brilleglas. Hvis øjet udover astigmatisme også er enten myop eller hyperop bliver cylinderen indeholdt samt med minus- eller plusstyrken i det korrigerende brilleglas.